island_hotelbus_ture.jpg.005
Reykjavik.001
island_hotelbus_ture.jpg.004
hotelbus.iceland

Hvad er HotelBus Iceland?

Årets store nyhed: Rejs med Østergaard Rejser uden at medbringe ski eller snowboard!

Island er i de senere år blevet mere og mere populær med den fantastiske natur, og specielt er flerdages rundture meget benyttet, da man på den måde kan komme rundt og se det meste. Men dels er der meget begrænset hotelkapacitet uden for Reykjavik, og dels er der problemet med at skulle pakke ud og ind af kufferten hver dag. Det hele er nu løst gennem vort nye samarbejde med Vilholdt Rejser, som er specialister på Islands-rejser – og da vi gennem 20 år har haft Hotelbusser som et kerneprodukt, kan vi vist også tillade os at kalde os specialister på dette punkt. Vi har mest benyttet Hotelbusserne som luksustransport til og fra sneen, men vi har faktisk også flere gange haft Skisafari på programmet rundt i Dolomitterne.

Et hotel på hjul …

HotelBus Iceland er et helt nyt koncept, hvor du under hele rundturen indkvarteres i vores luksuriøse HotelBus, der er udstyret med faste senge og store borde. Hver dag kører vi nye steder hen og oplever alt fra de smukkeste islandske vandfald til en ægte “gletsjer-lagune”.

Der er ikke noget stress, og vi bestemmer selv farten og hvor, hvornår og hvor længe vi holder pauser undervejs, så husk varmt tøj og gode vandresko.

Turene er inkl. morgenmad, frokost og aftensmad, kaffe og vand alle dage, og om aftenen gør vi stop på campingpladser, hvor det vil være muligt at tage et bad samt hygge sig med hinanden under en god middag, og efter aftensmaden er der igen mulighed for at vandre i smukke omgivelser og hygge sig i godt selskab.

For godt et års tid siden blev bussen ombygget fra en 4-stjernet Setra S 431 DT med 80 pladser til vores nye HotelBus. Om vinteren kører den med 30 pladser, men i “sommerudgaven” er der plads til blot 22 gæster. Alle får under hele rejsen både en siddeplads ved et af de store borde og samtidig også en soveplads, redt op med dyne og pude!

Rejsen til Island

Turene starter og slutter i lufthavnen (Keflavik) men også med mulighed for opsamling / aflæsning centralt i Reykjavik. Det åbner mulighed for at I kan ankomme til Island direkte til afgang og rejse direkte hjem igen efter turen – men det giver også fine muligheder for at tage et par dage i Reykjavik før og/eller efter rundturen.

Aften før fredagsafgangene tilbyder vi en ekstra overnatning i bussen (gratis) ved lufthavnen, så man ikke nødvendigvis skal til at finde en lokal overnatning ved ankomst torsdag. Da der er så mange forskellige kombinationsmuligheder, har vi valgt at HotelbusIceland kun står for selve rundturene – og så henviser vi i stedet til Wowair og Iceland Air, som tilbyder direkte fly fra både Billund og Kastrup.

God plads ved store borde

Læn dig tilbage i sædet og nyd et glas vin serveret af vores steward(esse) alt imens du ser den smukke islandske natur passere forbi sideruden. Der er god plads ved de store borde – så hvis vejret er mod os, og vi bliver nødt til at spise indendørs, sidder vi komfortabelt.

Bemærk der er 220 volt ved alle borde, så der er mulighed for at oplade kamera, telefon m.m. og desuden bliver der installeret WiFi i bussen.

Få en god nattesøvn

En god nattesøvn er alfa og omega. HotelBussen er derfor udstyret med gode senge, der alle er redt op med dyne og pude, så du kan opnå en optimal nattesøvn under rundrejsen gennem Island.

På rundture benyttes sengene normalt som meget brede enkeltsenge, men de kan også – med stor besparelse – bestilles som dobbeltsenge.

Med både en siddeplads og en seng hele vejen, bestemmer du selv, hvornår det er tid at lægge sig.

Besøg vores nye hjemmeside HotelbusIceland – og læs meget mere om de to rundture
3 dage langs sydkysten – eller den store rundtur med 6 dage

Vi sidder klar til at svare på spørgsmål!

Kontakt os på (+45) 87 34 86 00 eller info@ostergaard-rejser.dk

Top