Velkommen til Canazei på smuttur i uge 10
I uge 10 kan du komme til Canazei på smuttur med hotelbus. Rejserne foregår med Hotelbus, hvor du har plads ved stort bord + har en rigtig seng hele vejen! Der serveres varm aftensmad under kørslen (bestilles hjemmefra), ligesom morgenmaden serveres “on the road” inden ankomst (inklusiv i prisen).
Bo med halvpension på Hotel Caminetto. Hotellet ligger i starten af byen og byder på wellness-område med swimmingpool m.m. (OBS: koster et mindre gebyr at benytte)
Hotelbus t/r (opredt seng hele vejen + siddeplads ved stort bord)
Hotel med halvpension
Wellness med sauna, damp og swimmingpool (koster et mindre gebyr at benytte)
3-5 skidage
Afgange/priser uge 10
Vælg mellem følgende afgange:
Tirsdag 4/3 til søndag 9/3 (4 skidage)
UDSOLGT
(excl. liftkort)
Fredag 7/3 til torsdag 13/3 (5 skidage)
Pris pr. person 7.900,-
(excl. liftkort)
Kan I bo på et 3-sengs eller 4-sengs værelse? Så sparer I 2.000 kr.
Priserne ovenfor er inkl.:
- Hotelbus t/r (opredt seng + plads ved stort bord)
- Morgenmad i bussen t/r
- Guideservice
- Ophold på 2-3 sengs værelser med bad/toilet
- Halvpension (morgenmadsbuffet og til aften 4-retters menu)
Hotel Caminetto
Hotel Caminetto er et stort hotel beliggende helt i starten af Canazei (ud mod Campitello). Skibussen holder lige foran hotellet – så I er nemt på ski om morgenen.
Hotellet byder på fine fællesarealer, der kan danne rammerne om kortspil m.v. Hotellet har område med swimmingpool og wellness med sauna, jacuzzi, dampbad og afslapningsområde. Til de helt små er legeområdet et sikkert hit. Er I til fest om aftenen, ligger byens største diskotek (Hexen) i kælderen på hotellet.
Opholdet er inkl. halvpension!
Hvad koster skipasset?
Priserne er for det store skipas, der dækker hele Dolomiti Superski – altså mere end 1.200 km piste!
Antal dage | Voksen Født 1960-06 | Senior Født 1900-59 | Barn Født 2007-16 | Små Født 2017-25 |
---|---|---|---|---|
Højsæson (jul + nytår samt uge 6-12) | ||||
5 | 2.800 | 2.400 | 1.960 | Gratis |
6 | 3.210 | 2.900 | 2.250 | Gratis |
7 | 3.410 | 3.070 | 2.390 | Gratis |
8 | 3.820 | 3.440 | 2.680 | Gratis |
Lavsæson (uge 2-5 og 13-16) | ||||
5 | 2.520 | 2.270 | 1.760 | Gratis |
6 | 2.900 | 2.610 | 2.030 | Gratis |
7 | 3.070 | 2.770 | 2.150 | Gratis |
8 | 3.440 | 3.090 | 2.410 | Gratis |
Hotelbussen kører hver uge til Canazei – skal du med?
Rejsen fra Danmark foregår i vores luksuriøse hotelbus, hvor alle har et sæde ved et stort bord samt en opredt seng hele vejen. Aftensmaden nydes ombord på bussen, alt imens bussen bevæger sig gennem Tyskland. Morgenmad serveres ligeledes i bussen og er inkl. i prisen. Afrejse fra Danmark sidst på eftermiddagen og ankomst tidligt om morgenen dagen efter. Bussen kører fra Sölden først på aftenen, så du også får den sidste dag på ski.
Dolomiti Superski – skiløb i verdensklasse
Vil du opleve et af verdens absolut største skiområder, skal du til Dolomiti Superski. Med 450 lifte og over 1.200 km piste kan du stå på nye piste hver eneste dag. Vores guider arrangerer langt de fleste dage heldagspistevisninger i området, der går ud i de forskellige hjørner af det kolossale skiområde.
Området ligger generelt højt, hvilket sikrer, at sneen på pisterne er i høj kvalitet. Derudover er området kendetegnet ved, at pisterne altid er velpræparerede. Det er muligt at stå på ski helt frem til klokken 17:30, hvilket er en stor fordel, hvis du har forvildet dig langt ud i området.
Canazei er flot bebygget og med mange hyggelige og små gader. Der er mange caféer, restauranter og mindre spisesteder rundt om i byen. Ligeledes vil du finde adskillige spændende butikker i byen.
Skønne pastaretter, lækre vine og italiensk Grappa er blot en del af oplevelsen på en skiferie i Canazei.
Ugeprogram
De fleste dage arrangeres pistevisninger rundt i det store skiområde. Derudover sørger guiderne for spisearrangementer m.v. for dem der skulle have lyst. Nedenstående er et eksempel på ugeprogrammet (kan variere fra uge til uge).
Fredag: Afgang med Hotelbus fra Danmark
Lørdag: Første skidag
Bussen ankommer tidligt om morgenen, hvor vores guide tager imod jer. Guiden deler skipas ud og informerer om ugens program, afterski, hvor lægen ligger osv. Og da morgenmaden allerede er serveret i bussen, er det bare at komme i skitøjet – så er første skidag i gang …
En af guiderne er klar til at hjælpe i skiudlejningen, og mindst en af guiderne vil følge med op i skiområdet klar med gode råd og svar på evt. spørgsmål, og sidst på formiddagen, når alle er kommet op, tilbyder vi en mindre rundtur i lokalområdet (denne dag kun på ét niveau, det langsomste – de øvrige dage, når alle guider er med oppe på ski, inddeles i flere hold på de lange ture).
Sidst på eftermiddagen vil vores guider være at finde på afterski; her vil I have mulighed for at nyde en kold øl ovenpå en forhåbentlig vellykket dag på ski. I vil ligeledes kunne stille spørgsmål til guiderne, tilmelde jer arrangementer m.v.
Hvis nogle har lyst til en velkomstpizza, så finder vi også sådan en …
Søndag: Pistevisning til Ortisei
Til aften spiser vi på Al Sole, som virkelig forstår sig på italiensk mad! Denne aften får du lov at mæske dig i så meget lækker mad, du overhovedet kan, og drikke så meget lokal rødvin, du orker. Så hvis du elsker pizza og godt selskab, så kom med os til italiensk night og få en hyggelig aften med fri pizza og rødvin ad libitum!