Fly, Hotelbus, Kør-selv, Siddebus
Transport
Lejlighed
Indkvartering
Canazei
Rejsemål

Velkommen til lejlighederne Anny

Anny ligger i toppen af Canazei – lige ved skovpisten. Rosengarten, som er vores faste afterski-sted, ligger lige rundt om hjørnet. Anny byder på lejligheder i forskellige størrelser. Nogle af lejlighederne er renoverede, mens andre står i “original” stand – se de specifikke lejligheder her:

 

Lejlighed 1 (op til 4 personer):
Soveværelse med dobbeltseng. Soveværelse med køje. Stue med spisekøkken, køleskab uden fryser. Badeværelse med vaskemaskine og balkon.
Se billeder

Lejlighed 15 (op til 4 personer):
Soveværelse med dobbeltseng, stue med 2 sovesofaer (2×1 person), køkkenhjørne med køleskab (ikke fryser) og badeværelse med vaskemaskine. Desuden stor balkon med god udsigt. TV.
Se billeder

Lejlighed Mondino (op til 5 personer):
Stueetage. Soveværelse med dobbeltseng. Soveværelse med køje og udtræksseng. Stue med spisekøkken. Badeværelse. 2 parkeringspladser.
Se billeder

Lejlighed Dani (op til 6 personer):
1 soveværelse med king-size dobbeltseng og bad, 2 soveværelser hver med køjeseng. Stue med køkkenhjørne (opvaskemaskine, mikroovn, induktionsplader). Balkon med panorama. Badeværelse med vaskemaskine. Elevator i huset.
Se billeder

Lejlighed Al Ruscello (op til 7 personer):
Stueetage. Soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng. Soveværelse med dobbeltseng og køjeseng. Stor stue med spisekøkken, sidde-sofa + 2 bløde stole. Badeværelse med vaskemaskine. WiFi. 2 parkeringspladser.
Se billeder

 


 

Priser

Prisen afhænger af uge og transportform. I de fleste uger vil du kunne vælge mellem hotelbus, hvilebus, fly og kør-selv. Vælger du enten hotel- eller hvilebus, vil du få hele 8 dage på ski. Ved rejse med fly får du som udgangspunkt 6 dage på ski, da vi normalt flyver lørdag-lørdag. Som kør-selv vil du som udgangspunkt have værelset/lejligheden i 7 overnatninger, fra lørdag til lørdag.

Få uforpligtende tilbud

 


 

Hvad koster skipasset?

Priserne er for det store skipas, der dækker hele Dolomiti Superski – altså mere end 1.200 km piste!

Antal dageVoksen
Født 1960-06
Senior
Født 1900-59
Barn
Født 2007-16
Små
Født 2017-25
Højsæson (jul + nytår samt uge 6-12)
52.8002.4001.960Gratis
63.2102.9002.250Gratis
73.4103.0702.390Gratis
83.8203.4402.680Gratis
Lavsæson (uge 2-5 og
13-16)
52.5202.2701.760Gratis
62.9002.6102.030Gratis
73.0702.7702.150Gratis
83.4403.0902.410Gratis

 


 

 

Hotelbussen kører hver uge til Canazei – skal du med?

Ta’ med Hotelbussen til Canazei og få 8 dage på ski. Bussen kører fra DK fredag eftermiddag og ankommer tidligt lørdag morgen/formiddag, hvorefter der er mulighed for skiløb. Lørdag aften – ugen efter – kører bussen retur mod DK. Det giver i alt 8 dage på ski i Canazei. I Hotelbussen har alle både et sæde ved et stort bord samt en opredt seng hele vejen. Aftensmaden nydes ombord på bussen, alt imens bussen bevæger sig gennem Tyskland. Morgenmad serveres ligeledes i bussen og er inkl. i prisen.

 

 

Læs mere om Hotelbussen

 

 


 

 

Dolomiti Superski – skiløb i verdensklasse

Vil du opleve et af verdens absolut største skiområder, skal du til Dolomiti Superski. Med 450 lifte og over 1.200 km piste kan du stå på nye piste hver eneste dag. Vores guider arrangerer langt de fleste dage heldagspistevisninger i området, der går ud i de forskellige hjørner af det kolossale skiområde.

Området ligger generelt højt, hvilket sikrer, at sneen på pisterne er i høj kvalitet. Derudover er området kendetegnet ved, at pisterne altid er velpræparerede. Det er muligt at stå på ski helt frem til klokken 17:30, hvilket er en stor fordel, hvis du har forvildet dig langt ud i området.

Canazei er flot bebygget og med mange hyggelige og små gader. Der er mange caféer, restauranter og mindre spisesteder rundt om i byen. Ligeledes vil du finde adskillige spændende butikker i byen.

Skønne pastaretter, lækre vine og italiensk Grappa er blot en del af oplevelsen på en skiferie i Canazei.

Læs mere om Canazei her

 

 


 

 

1
2
3
4
5

Forespørg rejse til Canazei

Bookingen er først endelig, når vi har gennemgået og bekræftet den.

Ugeprogram

De fleste dage arrangeres pistevisninger rundt i det store skiområde. Derudover sørger guiderne for spisearrangementer m.v. for dem der skulle have lyst. Nedenstående er et eksempel på ugeprogrammet (kan variere fra uge til uge).

1

Fredag: Afgang med Hotelbus fra Danmark

Bussen kører fra Danmark om eftermiddagen. Ombord nydes kolde drikkevarer serveret af vores stewardesse. Til aftensmad serveres kolde og varme retter, der nydes i bussen “on the road”, så der ikke “spildes” tid med stop på rastepladser.
2

Lørdag: Første skidag

Bussen ankommer tidligt om morgenen, hvor vores guide tager imod jer. Guiden deler skipas ud og informerer om ugens program, afterski, hvor lægen ligger osv. Og da morgenmaden allerede er serveret i bussen, er det bare at komme i skitøjet – så er første skidag i gang …

En af guiderne er klar til at hjælpe i skiudlejningen, og mindst en af guiderne vil følge med op i skiområdet klar med gode råd og svar på evt. spørgsmål, og sidst på formiddagen, når alle er kommet op, tilbyder vi en mindre rundtur i lokalområdet (denne dag kun på ét niveau, det langsomste – de øvrige dage, når alle guider er med oppe på ski, inddeles i flere hold på de lange ture).

Sidst på eftermiddagen vil vores guider være at finde på afterski; her vil I have mulighed for at nyde en kold øl ovenpå en forhåbentlig vellykket dag på ski. I vil ligeledes kunne stille spørgsmål til guiderne, tilmelde jer arrangementer m.v.

Hvis nogle har lyst til en velkomstpizza, så finder vi også sådan en …

3

Søndag: Pistevisning til Ortisei

I dag går turen til Ortisei, hvor vi skal ud på en 15 km lang piste. På vejen dertil kører vi bl.a. ned ad styrtløbsbanen i Val Gardena. De knap så hurtige hold løber i Sankt Christina-området.

Til aften spiser vi på Al Sole, som virkelig forstår sig på italiensk mad! Denne aften får du lov at mæske dig i så meget lækker mad, du overhovedet kan, og drikke så meget lokal rødvin, du orker. Så hvis du elsker pizza og godt selskab, så kom med os til italiensk night og få en hyggelig aften med fri pizza og rødvin ad libitum!

4

Mandag: Pistevisning til Marmolada

Dagens pistevisning går til gletsjeren Marmolada. Til aften mødes vi på El Pael, der er en lækker restaurant, hvor du kan få alt fra en stor bøf til en ægte italiensk pizza.
5

Tirsdag: Panoramaturen

I dag kører vi Panorama-turen bag om Alba.
6

Onsdag: Sella Ronda

Dagens pistevisning står på Sella Ronda. Om det bliver den orange eller grønne afgøres på dagen. Til aften spiser vi på Kaiserstube, hvor vi har strikket en lækker menu sammen.
7

Torsdag: La Villa

Pistevisning til La Villa
8

Fredag: Fællesspisning på Te Cevena

Til aften mødes vi på Te Cevena, hvor vi spiser a la carte.
9

Lørdag: Sidste dag på ski

Tag tidligt med liften og få en hel dag på ski, inden bussen først på aftenen (typisk omkring kl. 18:30) kører fra Canazei. Efter godt en times kørsel gør bussen et stop ved et pizzeria, hvor der hentes pizzaer, pastaretter og salater, der kan nydes i bussen på vej mod Danmark – I slipper dermed for at bruge de værdifulde “skitimer” sidst på eftermiddagen på at spise aftensmad.
10

Søndag: Hjemme i DK

Bussen krydser den dansk-tyske grænse sidst på formiddagen, hvorefter vi gør stop op langs E45. Tak for denne gang!
1
2
3
4
5

Forespørg rejse til Canazei

Bookingen er først endelig, når vi har gennemgået og bekræftet den.