Vil du være en del af Ø’erne?

Vi søger 2 nye guider/busstewards til den kommende vinter. Du kommer til at følge et hold gæster, når de skal på ski. Du rejser med gæsterne i bussen til Østrig, hvor du så vil være guide for dem under deres ophold. Du rejser ligeledes med dem hjem til Danmark, når deres skiferie er slut – derefter venter et nyt hold gæster til nogle dage i sneen.

Steward med guideopgaver

Du vil få en række ture til forskellige destinationer i Østrig. Første tur er i nytåret og sidste (som udgangspunkt) i uge 7.

Du vil skulle servicere vores gæster frem og tilbage i hotelbussen. Der skal serveres øl, vand og vin samt morgen- og aftensmad. Desuden skal du være behjælpelig med at arrangere fx skiskole, hvis nogle af gæsterne har ønske om det. Har nogle af gæsterne lyst til at stå på ski sammen med dig, skal du være åben for det. Langt de fleste gæster bor på samme hotel og med halvpension. Du vil højst sandsynligt blive indkvarteret på samme hotel som gæsterne.

I hotelbussen vil du få en seng at sove i, så du ankommer veludhvilet.


Turene ser (foreløbigt) således ud:

Hopfgarten i nytåret
Du vil med stor sandsynlighed skulle til Wörgl/Hopfgarten henover nytåret, da vi har en bus med gæster, der skal holde nytår i Østrig.

Sölden
I uge 1-6 har vi en række korte skirejser til Sölden i Østrig. Du vil få 4-5 af disse ture, hvor du følger et hold gæster på deres skiferie. Turene er med 4-5 dage på ski.

Uge 7
Hvor du skal hen i uge 7 ligger endnu ikke fast – men regn med at skulle af sted!

Uge 8 og frem
Som udgangspunkt stopper din sæson efter uge 7, men har du lyst til at fortsætte, har vi måske et par ekstra ture til dig.

Hvem er Østergaard Rejser?

Vi er et mindre rejsebureau fra Aarhus, der drives i familien. Vi har siden 1984 arrangeret skirejser til primært Østrig og Italien. Vil du være en del af Ø-familien, må du ikke se vores gæster som “kunder” – de er gæster, der skal have en fantastisk skiferie. Da du følger de samme ca 30 gæster under hele deres skiferie, er det vigtigt, at du er åben og kan snakke med dem, både personligt og professionelt – allerede fra de stiger ombord på bussen.

Hvordan søger jeg stillingen?

Send din ansøgning til job@ostergaard-rejser.dk – vi lover at vende tilbage, uanset om du bliver indkaldt til samtale eller ej.

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Skulle du have spørgsmål til de enkelte rejser, eller ønsker du et uforpligtende tilbud på en skitur, sidder vi klar ved tasterne og telefonerne.

(+45) 86 11 09 11

Tidligere gæster siger

Jens Wolff Clausen

Jens Wolff Clausen

Via Facebook

Hej Kent og famile. 1000 tak for en fantastisk tur med kabinebus til Hopfgarden uge 7. Der var virkelig service fra jeres side. Vi kommer igen på tur med jer.
Kasper Guldbrandt

Kasper Guldbrandt

Via Facebook

Super skirejse. Kims netværk i Østrig muliggjorde en nem planlægning af kør selv ski og sammen med god guideservice gjorde det 4 dg på ski dejlig ukomplicerede og afslappende. Varme anbefalinger som altid herfra.
Lena Theilgaard

Lena Theilgaard

Via Facebook

Mage til velorganiseret og nærværende arrangement. Yderst personligt. -og udover brødrenes engagement - er det værd at nævne deres yderst udvalgte og hjælpsomme guider.