Hotelbus
Transport
8 skidage
Antal skidage
Hotel
Indkvartering
Canazei
Rejsemål

Velkommen til Hotel Dolomiti – byens flotteste hotel

Bo med halvpension på et af byens ældste og flotteste hoteller. Hotellet er beliggende rundt om hjørnet ved torvet midt i byen, hvorfra man enten kan gå hen til liften eller hoppe på skibussen. Hotellet byder desuden på en stor flot restaurant samt en bar/natklub i kælderen.

 

 

 

Rejs med Hotelbus til Canazei

Ta’ med Hotelbussen til Canazei og få 8 dage på ski. Bussen kører fra DK fredag eftermiddag og ankommer tidligt lørdag morgen/formiddag, hvorefter der er mulighed for skiløb. Lørdag aften – ugen efter – kører bussen retur mod DK. Det giver i alt 8 dage på ski i Canazei. I Hotelbussen har alle både et sæde ved et stort bord samt en opredt seng hele vejen. Aftensmaden nydes ombord på bussen, alt imens bussen bevæger sig gennem Tyskland. Morgenmad serveres ligeledes i bussen og er inkl. i prisen.

 

 

Læs mere om Hotelbussen

 

Dolomiti Superski – skiløb i verdensklasse

Vil du opleve et af verdens absolut største skiområder, skal du til Dolomiti Superski. Med 450 lifte og over 1.200 km piste kan du stå på nye piste hver eneste dag. Vores guider arrangerer langt de fleste dage heldagspistevisninger i området, der går ud i de forskellige hjørner af det kolossale skiområde.

Området ligger generelt højt, hvilket sikrer, at sneen på pisterne er i høj kvalitet. Derudover er området kendetegnet ved, at pisterne altid er velpræparerede. Det er muligt at stå på ski helt frem til klokken 17:30, hvilket er en stor fordel, hvis du har forvildet dig langt ud i området.

Canazei er flot bebygget og med mange hyggelige og små gader. Der er mange caféer, restauranter og mindre spisesteder rundt om i byen. Ligeledes vil du finde adskillige spændende butikker i byen.

Skønne pastaretter, lækre vine og italiensk Grappa er blot en del af oplevelsen på en skiferie i Canazei.

Læs mere om Canazei her

Afgange/priser

Priserne nedenfor er inkl.:

  • Transport i Hotelbus t/r
  • Morgenmad i bussen t/r
  • Hotelophold
  • Halvpension (morgen- og aftensmad)
  • Guideservice

Prisliste 2021

Hotelbus Hvilebus Kør-selv
Uge 52 7.160,- 5.820,- 4.420,-
Uge 53 11.750,- 10.220,- 8.620,-
Uge 01 8.490,- 7.390,- 5.990,-
Uge 02 7.480,- 6.240,- 4.840
Uge 03 7.980,- 6.440,- 5.040,-
Uge 04 7.980,- 6.440,- 5.040,-
Uge 05 8.300,- 6.760,- 5.360,-
Uge 06 8.910,- 7.490,- 6.090,-
Uge 07 9.790,- 8.260,- 6.660,-
Uge 08 9.540,- 8.000,- 6.600,-
Uge 09 9.230,- 7.760,- 6.360,-
Uge 10 9.030,- 7.490,- 6.090,-
Uge 11 8.200,- 6.760,- 5.360,-
Uge 12 7.260,- 5.820,- 4.420,-
Uge 13

Priserne er excl. skipas.

Rejser I med børn?

Vi har gode børnerabatter – kontakt os endelig!

Ugeprogram

De fleste dage arrangeres pistevisninger rundt i det store skiområde. Derudover sørger guiderne for spisearrangementer m.v. for dem der skulle have lyst. Nedenstående er et eksempel på ugeprogrammet (kan variere fra uge til uge).

1

Fredag: Afgang med Hotelbus fra Danmark

Bussen kører fra Danmark om eftermiddagen. Ombord nydes kolde drikkevarer serveret af vores stewardesse. Til aftensmad serveres kolde og varme retter, der nydes i bussen “on the road”, så der ikke “spildes” tid med stop på rastepladser.
2

Lørdag: Første skidag

Bussen ankommer tidligt om morgenen, hvor vores guide tager imod jer. Guiden deler skipas ud og informerer om ugens program, afterski, hvor lægen ligger osv. Og da morgenmaden allerede er serveret i bussen, er det bare at komme i skitøjet – så er første skidag i gang …

En af guiderne er klar til at hjælpe i skiudlejningen, og mindst en af guiderne vil følge med op i skiområdet klar med gode råd og svar på evt. spørgsmål, og sidst på formiddagen, når alle er kommet op, tilbyder vi en mindre rundtur i lokalområdet (denne dag kun på ét niveau, det langsomste – de øvrige dage, når alle guider er med oppe på ski, inddeles i flere hold på de lange ture).

Sidst på eftermiddagen vil vores guider være at finde på afterski; her vil I have mulighed for at nyde en kold øl ovenpå en forhåbentlig vellykket dag på ski. I vil ligeledes kunne stille spørgsmål til guiderne, tilmelde jer arrangementer m.v.

Hvis nogle har lyst til en velkomstpizza, så finder vi også sådan en …

3

Søndag: Pistevisning til Ortisei

I dag går turen til Ortisei, hvor vi skal ud på en 15 km lang piste. På vejen dertil kører vi bl.a. ned ad styrtløbsbanen i Val Gardena. De knap så hurtige hold løber i Sankt Christina-området.

Til aften spiser vi på Al Sole, som virkelig forstår sig på italiensk mad! Denne aften får du lov at mæske dig i så meget lækker mad, du overhovedet kan, og drikke så meget lokal rødvin, du orker. Så hvis du elsker pizza og godt selskab, så kom med os til italiensk night og få en hyggelig aften med fri pizza og rødvin ad libitum!

4

Mandag: Pistevisning til Marmolada

Dagens pistevisning går til gletsjeren Marmolada. Til aften mødes vi på El Pael, der er en lækker restaurant, hvor du kan få alt fra en stor bøf til en ægte italiensk pizza.
5

Tirsdag: Panoramaturen

I dag kører vi Panorama-turen bag om Alba.
6

Onsdag: Sella Ronda

Dagens pistevisning står på Sella Ronda. Om det bliver den orange eller grønne afgøres på dagen. Til aften spiser vi på Kaiserstube, hvor vi har strikket en lækker menu sammen.
7

Torsdag: La Villa

Pistevisning til La Villa
8

Fredag: Fællesspisning på Te Cevena

Til aften mødes vi på Te Cevena, hvor vi spiser a la carte.
9

Lørdag: Sidste dag på ski

Tag tidligt med liften og få en hel dag på ski, inden bussen først på aftenen (typisk omkring kl. 18:30) kører fra Canazei. Efter godt en times kørsel gør bussen et stop ved et pizzeria, hvor der hentes pizzaer, pastaretter og salater, der kan nydes i bussen på vej mod Danmark – I slipper dermed for at bruge de værdifulde “skitimer” sidst på eftermiddagen på at spise aftensmad.
10

Søndag: Hjemme i DK

Bussen krydser den dansk-tyske grænse sidst på formiddagen, hvorefter vi gør stop op langs E45. Tak for denne gang!

Book/forespørg på rejse

Udfyld felterne nedenfor – så vender vi hurtigst muligt tilbage.

Navn (skal udfyldes)

E-mail (skal udfyldes)

Telefon

Adresse

Postnummer og by

Hvilken uge vil I af sted?

Transport?
HotelbusKør-selvFly

Antal voksne

Antal seniorer, før 30/11/1955

Antal børn, 30/11-2004 til 29/11/2012

Antal småbørn, 30/11/2012-

Fulde navne på alle deltagere (frivilligt)

Specielle ønsker