Bordbus
Transport
3-4 skidage
Antal skidage
Hotel
Indkvartering
Zillertal
Rejsemål

Gasthof med halvpension – “bordbus” t/r

Oplev fantastiske Zillertal med bordbussen. Bussen kører fra Danmark sidst på eftermiddagen og ankommer til Zillertal den efterfølgende dag efterfulgt af 6 dage på ski.

Opholdet er på “Gasthof” – et typisk østrigsk hotel med restaurant, ofte bar og andre opholdsrum, men den vigtigste forskel er, at her bor man med halvpension, og aftensmaden serveres, hvor man bor. Alle værelser har eget badeværelse.

Vil I hellere bo kun med morgenmad, så se mere her

Hvor ligger hotellet?

Hotellet vil ligge i Zillertal – typisk enten i Zell am Ziller eller Ramsau/Hippach. Det vil fra alle hotellerne være muligt at hoppe på en skibus, der kører til de mange skiområder i Zillertal. Ønsker I at bo på et af de flotte hoteller inde i Mayrhofen, kan det også lade sig gøre – kontakt os endelig.

Rejs med bordbus til Zillertal

Vælger du bordbussen, foregår rejsen komfortabelt. Bussen kører fra DK om eftermiddagen og ankommer tidligt om morgenen den efterfølgende dag, hvorefter der er mulighed for skiløb. Efter nogle dage på ski kører bussen retur mod DK. I bordbussen har alle et sæde ved et bord. Aftensmaden på udturen bestilles hjemmefra og kommer på ved grænsen, hvorefter den serveres under kørslen gennem Tyskland.

Zillertal – østrigsk charme og idyl

Zillertal har altid været meget populær med den perfekte kombination af rimelige priser og et kæmpe skiområde – og derfor går næsten alle vore smutture til netop Zillertal!

Fra Hippach/Ramsau, som ligger centralt i dalen, er der gratis og direkte skibus til to store områder: Man er hurtigt ude ved Horberg-liften, som går op til Penken/Mayrhofen/Lanersbach-området, hvorfra man kan fortsætte yderligere 10 min. i bus helt op til Hintertux-gletsjeren. Der er også direkte skibus til Skiarena ved Zell am Ziller.

Zell am Ziller’s skiområde hænger sammen med Gerlos og Königsleiten, og længere ude i dalen ligger Kaltenbach/Hochfügen og Fügen. Alt i alt en dal med udfordringer for alle, og samtidig er der jo ikke noget så hyggeligt som en skiferie i Tyrol: brede piste, små hytter, sol og masser af sne.

Læs mere om Zillertal her

1
2
3
4
5
6

Uforpligtende tilbud på smuttur

Vi kommer hellere end gerne med et uforpligtende tilbud på en skiferie.